lørdag den 7. maj 2011

Parfait

Hjemmelavet is er nu engang bedst og ganske enkelt at lave, parfait kræver ikke engang en ismaskine.

Jeg brugte:

4 pasteuriserede æggeblommer
60 g. rørsukker
½ stang vanille
1/4 l. piskefløde
50 gram god chokolade 70 %

Æggeblommer og sukker piskes med vanillekornene til det er let og luftigt.
Fløden piskes let og vendes i æggeblandingen. Hakket chokolade vendes i æggemassen før fløden tilsættes 


Det hældes i en skål, overdækkes med film og stilles i fryseren i 3 - 4 timer.



Det er næsten umuligt at tage billeder af isen og jeg fik desværre ikke taget billeder af serveringen, men det blev serveret med lidt solbærcreme over.

Der er mange muligheder med denne opskrift, man kan lægge rosiner i blød i amaretto dagen før eller vende friske solbær i æggemassen før fløden tilsættes.
Hakkede svedsker i cognac også sat i blød dagen før er også godt. Lidt limesaft og limeskal af en økologisk lime kan også bruges, mulighederne er uendelige.
Den mængde sukker der her er brugt kan bære ca. ½ dl væske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar