tirsdag den 10. maj 2011

Parfait version 2

Nu var det jo mors dag og jeg fik besøg og havde lyst til at lave is. Denne omgang med chokolade og marcipan.

Selvfølgelig skulle der stadig en ½ vanillestang i, men jeg havde også vanilleekstrakt lavet af vanillestænger lagt i cognac i januar måned inspireret af grydeskeen og en spsk. passede lige til denne portion.


Jeg har brugt af det før til desserter og det er forrygende godt, det er noget jeg laver igen, det eneste det kræver er at vente, men tålmodighed er en dyd.
Jeg brugte også her 50 g. 70 % chokolade og en stykke marcipan på ca. 5 cm. af en rulle på 500 g. Marcipanen blev revet på et groft rivejern og kom i æggemassen før fløden.



Det er stadig svært at tage billed af, men billed af den færdige dessert kommer her.


Jeg fik en smuk buket af de skønneste pæoner, der står på mit bord og dufter i hele stuen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar