torsdag den 30. september 2010

Nektarin Chutney

Inspireret af Klidmosters fersken chutney havde jeg lyst til at kaste mig ud i fremstilling af mere chutney.
Jeg havde ingen ferskner, men jeg havde en del nektariner og det kunne gøre det.


Opskriften kommer her:

700 g nektariner
175 g løg
1½ tsk ingefær
5 fed hvidløg
1½ dl eddike
4 spsk rørsukker
6 grønne kardemommefrø
2 røde chili
1 kanelstang
½ tsk. sennepsfrø
1 tsk. karry
1 tsk. spidskommen

Alt kommes i gryden og koger i 45 min. og hældes på skoldede glas.
Den afviger lidt fra originalopskriften fordi jeg ikke havde frisk ingefær i huset og olivenolien er også fraværende. Jeg har et meget anstrengt forhold til olivenolie, jeg kan ikke fordrage det.
At se TV kokke stå og lave dejlig mad for så at overhælde hele herligheden med "en anelse" olivenolie som så viser sig at være tæt på en halv flaske får det til at gyse i mig. Der skulle være bødestraf for misbrug af olivenolie...

Her er det færdige resultat og det smager himmelsk.


2 kommentarer:

  1. Mums, din version ser også lækker ud :-)

    SvarSlet
  2. Tak, det er så godt at jeg bliver nødt til at lave et glas til mig selv, dette glas giver jeg jo væk.

    SvarSlet