Morgenens første kop kaffe efter jeg blev vækket af min ene kat Aslan, han kom så sødt og satte sig på min mave og fortalte i brede vendinger om alt og ingenting og han havde meget på hjerte, så meget at jeg stod op i erkendelse af jeg ikke skulle sove mere og tanken om nylavet kaffe blev overvældende.
Men han er blevet bedre til at lade mig sove, han plejer at vække mig kl. 4 om natten og har ment at det var tiden vi skulle op på, det var vi ikke helt enige om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar