tirsdag den 16. november 2010

Kulde problemer

Jeg er så irriteret på min fryser, den rummer ingenting, synes jeg. Det er ellers sådan et mandshøjt skab med køl øverst og fryser nederst, 3 skuffer er der til frys og i gamle dage i det gamle fryseskab af samme størrelse, kunne jeg sagtens have en halv gris plus en kvart ko. Det er der bestemt ikke plads til i det nye skab, der er det nærmest fyldt op, hvis man smider en pose ærter derind.
Naboveninden har samme problem og hun mente at det er på grund af mere isolering og det har hun jo nok ret i, jeg har ikke målt den indvendig, men både bredde og højde er den samme som jeg altid har haft.

Jeg plejede at fryse et par brød ned når jeg havde bagt, det kan jeg ikke mere, der er ikke plads i nogen af de tre skuffer og jeg skal også tænke mig virkelig godt om, hvis jeg ser gode tilbud på noget, kan det nu være der ??

Jeg købte en ½ øko svinekam i et lønligt håb om at den lige kunne være der, men næ nej, det kunne den ikke, så den blev skåret ud til koteletter og småkød, så gik det lige, men sådanne overvejelser plejede jeg da ikke at have før i tiden, der kunne alt være der.

Egentligt er det også underligt at man har brug for mere fryseplads end da ungerne boede hjemme, men sådan er det. 

En kummefryser vil jeg ikke engang overveje, det er et skrummel og jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle stille den...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar