lørdag den 28. august 2010

Sådan en regnvåd dag kræver lidt godt på tallerkenen og kyllingebryst var, hvad køleskabet bød på. Med med lidt godt tilbehør, alt ristet på en pande og med lidt gremolata drysset gavmildt over blev det et rigtigt comfort food måltid. Forårsløgnenes skarphed tager lidt af det søde af gulerødderne.
Balsamico dråber med rund hånd pynter også på det meste og jeg skal passe lidt på med den balsamico at jeg ikke går hen og bliver afhængig af stadset, det er direkte vanedannende.

Jeg er ret glad for gremolata, det er så enkelt,  et ½ bundt persille hakkes, et pænt fed hvidløg hakkes fint og skallen af en ½ økologisk citron får en tur med julienne jernet og et par hurtige hak og drysses over og løfter det hele op i et lidt højere niveau. 
Naboveninden og jeg skal en tur til Supermarco i Fiskerihavnsgade en af de nærmeste dage. Jeg har aldrig været der, men har hørt meget om det og jeg er sikker på at jeg vil finde spændende ting der - ikke mindst balsamico.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar